Stegetermometer: sådan måler du kernetemperaturen i steg, and og flæskesteg

Et stegetermometer viser, hvor varm stegen er inderst inde, så du ikke skal gætte ud fra stegetid, farve eller kødsaft. Her får du svar på de almindelige spørgsmål: hvordan du bruger et stegetermometer korrekt, hvor dybt spyddet skal ind, hvor termometeret skal sidde i en and eller en flæskesteg, og om det kan blive i ovnen.

Hvordan bruger jeg et stegetermometer korrekt?

Et stegetermometer måler temperaturen nederst på spyddet. Derfor handler det mest om, hvor spidsen sidder, og om spyddet er stukket langt nok ind. Sådan måler du kernetemperaturen:

1. Stik spyddet ind i den tykkeste del af stegen, så spidsen sidder midt i kødet.
2. Sørg for, at spidsen ikke rører ben, sidder i et fedtlag eller går helt igennem kødet.
3. Lad viseren falde til ro, før du aflæser. På et analogt termometer bevæger viseren sig jævnt og stopper, når temperaturen er stabil.
4. Sammenlign med kernetemperaturen i opskriften. Er stegen ikke færdig, så steg videre og mål igen.
5. Tør spyddet af efter hver måling.

Nogle stegetermometre er lavet til at sidde i kødet under hele stegningen, andre kun til en hurtig kontrol. Se i vejledningen til dit termometer, om det kan blive i ovnen og op til hvilken temperatur. Står det ikke der, så tag stegen ud et øjeblik og mål først da.

Hvor dybt skal stegetermometeret ind?

Spidsen skal sidde midt i den tykkeste del af kødet. Stegen bliver varm udefra og ind, så midten er det sidste sted, temperaturen stiger. Sidder spidsen for tæt på overfladen, viser termometeret for meget, og stegen kan være rå i midten.

Et digitalt termometer måler ved selve spidsen. Et analogt termometer med urskive mærker som regel temperaturen over de nederste 5–6 cm af spyddet, så det skal stikkes mindst så langt ind. Se på, hvor tyk stegen er, og sammenlign med spyddets længde, før du stikker det ind. I en tynd bøf eller et kyllingebryst stikker du spyddet ind fra siden, så spidsen havner i midten uden at komme ud på den anden side. I en tyk steg stikker du det ind ovenfra eller på skrå, så spidsen når ind til midten.

Hvor skal stegetermometeret sidde i en and?

Julens and er stor og har ben flere steder, så det kræver lidt omtanke at placere termometeret. Stik spyddet ind i den tykkeste del af brystet eller i inderlåret, så spidsen sidder midt i kødet. Spidsen må ikke røre benet, fordi ben leder varmen anderledes end kød og giver en misvisende aflæsning.

Mål gerne to steder, fx både i brystet og i låret, fordi de to dele ikke bliver færdige på samme tid. Følg den kernetemperatur, som den opskrift, du bruger, angiver. Skal termometeret bruges til julemaden, så husk, at leveringstiden er 10–12 hverdage – bestil derfor i god tid.

Hvor skal stegetermometeret sidde i en flæskesteg?

I en flæskesteg skal spidsen sidde midt i kødet under sværen, ikke i selve sværen eller i fedtlaget lige under den. Stik spyddet ind fra siden eller skråt ned mellem to snit i sværen, så spidsen havner i den tykkeste del af kødet.

Sværen og kødet har brug for forskellig behandling, og mange opskrifter skruer op for varmen til sidst for at få sprød svær. Mål kernetemperaturen før det sidste skridt, og følg opskriften.

Generelle råd om placering. Kernetemperaturen og stegetiden står i den opskrift, du bruger.

Kan et stegetermometer blive i ovnen?

Det afhænger af termometeret. Der findes tre slags:

• Ovnfaste termometre er lavet til at sidde i stegen under hele stegningen, og producenten oplyser, hvor varm ovnen må være.
• Termometre til hurtig måling bruges kun et øjeblik ad gangen og skal ikke blive i ovnen, fordi urskiven eller elektronikken ikke er lavet til varmen.
• Digitale termometre med føler på en ledning: føleren sidder i stegen, ledningen går ud gennem ovnlågen, og displayet står uden for ovnen.

Står der ikke i vejledningen, at termometeret må blive i ovnen, så tag stegen ud et øjeblik, mål, og sæt den ind igen. Leverandøren af stegetermometeret fra Stilliv oplyser ikke, om det kan blive i ovnen, så brug det på den måde.

Hvilket stegetermometer er bedst: analogt eller digitalt?

Det bedste stegetermometer er det, der passer til den måde, du laver mad på. Der er især to slags:

• Analogt stegetermometer: urskive og viser, ingen batterier og ingen elektronik. Temperaturen ses direkte på skiven, og termometeret er altid klar. Viseren falder langsommere til ro end tallene på et digitalt termometer.
• Digitalt stegetermometer: tal på et display, ofte hurtigt, og nogle modeller har alarm eller en føler på en ledning. Det skal have batterier eller opladning.

Se også på skalaen, spyddets længde og om termometeret kan blive i ovnen. Kernetemperaturer i kød ligger normalt et godt stykke under 100 °C, så en skala fra 0 til 120 °C dækker dem fint. En stor og tydelig urskive er nem at læse, også gennem ovnlågen.

Sådan tjekker du dit stegetermometer

Du kan nemt tjekke termometeret derhjemme:

• Kogende vand: stik spyddet ned i vand, der koger, uden at spidsen rører bunden af gryden. Ved havets overflade koger vand ved ca. 100 °C.
• Isvand: fyld et glas med is og koldt vand, rør rundt og vent lidt. Isvand er ca. 0 °C.

Viser termometeret noget andet, så tag højde for forskellen, når du måler, eller se i vejledningen, om det kan justeres. Tjek det gerne før en vigtig steg, fx juleanden eller flæskestegen.

Rengøring og opbevaring

Tør spyddet af med en fugtig klud lige efter brug, og vask det med varmt vand og lidt opvaskemiddel ved behov. Kom ikke urskiven ned i vand, så der ikke kommer fugt ind under glasset, medmindre producenten skriver, at den kan tåle det. Spyddet er tyndt, så læg termometeret i skuffen, hvor intet trykker på det eller bøjer det.

Tjekliste før du køber

• Type: analogt uden batterier eller digitalt med display og måske alarm?
• Skala: dækker den de temperaturer, dine opskrifter bruger? Til kød er 0–120 °C nok.
• Spyd: er det langt nok til dine største stege og tyndt nok til en bøf?
• Ovn: står der, om termometeret må blive i ovnen, og op til hvilken temperatur?
• Aflæsning: er urskiven eller displayet stort og tydeligt?
• Rengøring: hvordan skal det vaskes, og tåler urskiven vand?

Det ved vi ikke

Vi har ikke selv testet stegetermometeret, og vi kan ikke sige, hvor præcist det viser. Urskivens diameter på 52 mm og spyddets længde på 105 mm er fra leverandørens målskitse, og at det er i rustfrit stål 304 med varmebestandigt glas, er leverandørens oplysning. Leverandøren oplyser hverken, om termometeret kan blive i ovnen, hvad det vejer, eller om det tåler opvaskemaskine. Det, vi skriver om præcision og holdbarhed, er fra købernes anmeldelser: Én køber målte præcis 100° i kogende vand, én fik fire termometre, der viste hver sin temperatur, og et par fik spyddet bøjet under forsendelsen. Clipsen bag urskiven ses kun på købernes billeder.

Læs også

• Stegetermometer analogt
• Æggeur
• Skærebræt i bambus
• Paletkniv: sådan vender du fisk, bøffer og pandekager
• Karaffel: sådan vælger, bruger og rengør du en karaffel
• Kageopsats: sådan vælger og anretter du en kageopsats
• Sprøjtepose: sådan bruger du den til kager, cupcakes og julebag
• Alle guider hos Stilliv

Stegetermometer analogt – urskive Ø 52 mm, skala 0–120 °C, rustfrit stålSporbar fragt i hele Danmark · 30 dages returret149 krSe stegetermometeret

Spørgsmål, folk stiller om stegetermometer

Denne guide er skrevet af Stilliv. Vi sælger »Stegetermometer analogt« og har brugt produktet som eksempel; rådene gælder, uanset hvor du køber.